One man’s trash is another man’s treasure

Jeg bor ved en villavej, hvor villaejerne gladeligt sætter kasser med tallerkner, brugte bøger, børnelegetøj og alt muligt andet guld på gaden. Der er ingen pengekasse til at smide mønter i, ej heller et lille skilt med et MobilePay-nummer. Selvom jeg nu ellers med glæde ville give en skilling.

De seneste år er der opstået mange fine initiativer. Initiativer til at stoppe madspild som Too Good to Go og Wefood. Initiativer til at give brugte ting videre såsom “Gratis ting”-grupper på Facebook.  Jeg er vild med det. Vild med at vi bevæger os længere væk fra  “brug-og-smid-væk”-kulturen og tættere på en “brug-og-giv-videre”-kultur.

Jeg er dog ikke så vild med, at jeg ikke fik den fine Jomfru Maria ved Søerne med hjem til nordvest.

Søerne København
Sortedam Dossering

Det er aldrig for sent at blive hestepige!

Tirsdag d. 5. december blev så dagen, hvor jeg for første gang shoppede på en heste-website. Jeg troede aldrig, det skulle ske. Min bedste veninde er godt nok vokset op på en gård med islandske heste, og jeg har dermed også fået lov til at prøve en tur eller tre på hesteryg – og så er jeg ikke mindst kæmpefan af hestenettet (de har jo seriøst svaret på alt!). Men en hestepige har jeg dog aldrig været.

Nå men, så skete der det, at Hvid Kaffe (yndlings!) forleden tippede om en hjemmeside med billige ridestøvler. Meget pæne og meget hverdagsagtige. Og så kom jeg til at klikke to par hjem. Og læderfedt. Man må vist ikke gå ned på læderfedt.

Jeg glæder mig til at få min indre hestepige frem!